Straf for fejl

Kollektiv afstraffelse

1201619068Den almindeligste og mildeste måde at straffe en forseelse på er ved at stoppe spillet og dømme frislag til det andet hold.

En hårdere straf er at dømme "kort hjørne" (eller straffehjørne) til det angribende hold. Et kort hjørne giver en meget stor målchance, fordi bolden gives op i kort afstand fra målet, og de forsvarende spillere skal stå bag baglinjen. Normalt er det sådan, at de fejl som giver frislag midt på banen, giver et kort hjørne inde i slagcirklen.

Den hårdeste straf for en forseelse er et straffeslag. Her må en spiller fra det angribende hold prøve at skubbe bolden ind i målet på meget kort afstand.

Individuel afstraffelse

Ud over disse løsninger har dommerne også mulighed for at straffe spillere enkeltvis ved at give dem advarsler og udvise dem i kortere eller længere tid. I fieldhockey opererer man med tre grader af advarsler:

  • grønt kort er en første advarsel – en løftet pegefinger – der ikke umiddelbart har nogen konsekvenser
  • gult kort er en alvorligere advarsel, hvor spilleren bliver midlertidigt udvist i mindst 5 minutter, indtil dommeren skønner at det er nok.
  • rødt kort bruges til at udvise en spiller for resten af kampen (og han får karantæne i den næste kamp også).
Lige nu er vi udendørs på kunstgræsbanen ved klubhuset - Solbærvej 5, 5260 Odense S lock