Skrevet af AdministratorHolger Tirsdag, 17. maj 2011 15:43
Drengeholdet til første turneringsrunde i Lyngby
Så skulle drengene til Lyngby d. 8. maj 2011 og spille mod Orient og Kalundborg. Vi var ramt af et par afbud samme morgen, så vi regnede ikke med det helt store, da Vejret var fantastisk, og vi skulle prøve Orients kunstgræsbane for første gang. Det viste sig at være noget anderledes end vores egen, da bolden hopper meget mere på grund af at underlaget er mere elastisk. Det betød, at det var svært at stoppe boldene effektivt, og mange smuttede forbi, men efterhånden lærte vi det. .
Det var Orients første kamp i drengerækken, og de var meget unge. Vi havde derfor let spil imod dem. Efter aftale kom en ungdomsspiller dog ind for Orient, da han har alderen til det, men ellers ikke har noget hold at spille på. Det var en fornøjelse at se, hvordan vores drenge kan spille bolden fremad og fastholde et pres oppe foran, men nu var der som sagt også plads til det i denne kamp.
Kalundborg kender vi fra mange tidligere kampe, så vi var som sædvanlig spændt på, om vi kunne slå dem denne gang. Det viste sig, at de også var ramt af afbud, så de mødte ikke frem i stærkeste opstilling. Det skulle blive til vores fordel, så vi vandt uden besvær.
Resultatet af kampene blev følgende:
Orient Lyngby, Odin: 4-9
Odin, Kalundborg: 10-1
Stillingen er således, at Odin ligger i top med 6 points og en målscore på 19-5. Kalundborg har 3 points og en målscore på 14-11, mens Orient ligger sidst med 0 point og en score på 5-22.
Næste gang skal vi mødes i Kalundborg, og så må vi se, om vi kan holde de gode takter.
Ole Fuglsang, træner
Navn Klub Mål
Esben Kristensen Kalundborg 7
Joackim Lefolli Kalundborg 6
Thor Giessing Odin 5
Axel Højlund Odin 5
Martin Rosenly Odin 4
Andreas Kildelund Odin 3
Martin NIelsen Odin 2
......[ tilbage ]


